Kronik i Jyllands Posten søndag den 7. januar 2024
Der er 100 millioner besøgende i offentlige skove og områder om året. (Kilde: Naturstyrelsen). Det er rigtig mange og det er samtidig et officielt tal på hvor stor interessen er blevet for naturen. Og det rejser også spørgsmålet om der stadig er plads til alle i den sparsomme danske natur.
Det passer fint i den udvikling vi har set siden coronaens tid. Danskerne vil ud i naturen. De vil gerne ud og de vil have hele pakken.
Det betyder, at vækst bliver drivkraften i alt hvad der har med naturen at gøre. Så mange mennesker som muligt og så mange steder som muligt.
Der uddannes i disse år mange mennesker, som skal beskæftiges i denne nye vækstbranche. De skal være specialister i at udnytte naturen. Jeg fristes til at kalde det et kæmpemæssigt statsligt og kommunalt beskæftigelsesprojekt. De mange tusinde ansatte med grønt tøj som naturvejledere, naturformidlere, tilrettelæggere og så videre har ikke udsigt til arbejdsløshed. Så længe vi har naturen.
Naturstyrelsen alene siger, at deres besøgstal har skabt 12.000 jobs og en omsætning på en milliard kroner, hvilket må siges at være positivt for en statslig institution. (Vi mangler stadig at se beregningerne…)
Det er vor tids hotteste form for turisme og det er blot en brøkdel af det antal besøgende/turister som kommer for at være i naturen og for at bruge naturen. Kommunerne ansætter mange af disse natureksperter, som skal udnytte naturen til at skabe omtale og oplevelser, som stiller en ellers halvdød kommune i et grønt lys. F.eks. i Viborg, hvor et velkendt turistmål som Hald Hovedgaard bliver omdannet med stilrene linjer, robotklippede græsplæner og trædestier i landskabet. Med stolthed forventer kommunen yderligere 30-50.000 biler i området,og det er så udtryk for succes, at alle køber i egne biler, men ikke et ord om CO-2 eller bæredygtighed. Hensigten er at skabe oplevelser og events.
Den turisme, som tager udgangspunkt i naturen måles som alle andre former for turisme på antallet af mennesker, som kommer dertil. At bruge ordet turister om de fremmede – som det jo er – der besøger et område bliver mere og mere desavoueret. Man skal ikke kende mange lokale ved Vestkysten for at forstå at betegnelsen turister har mistet sin positive klang. Vel bringer turisterne penge i omløb i lokalområdet, men deres antal kan også få så stort omfang, at de bliver en reel plage for de lokale.
Det er de samme steder naturen har tabt til udbygning af store områder med sommerhuse. I de seneste år har disse steder også måttet lægge ryg til endnu mere udnyttelse af naturen. Med væksten af naturglade turister fra udlandet og ikke mindst et voldsom stigende antal danskere, som også vil ud i naturen bliver presset på naturen øget betragteligt.
Det er ligesom planlæggerne af naturturismen ikke helt har taget i betragtning, hvor forbavsende lidt natur vi faktisk har her i landet. Vi har sagt farvel til størstedelen af vores oprindelige danske natur til fordel for at opdyrke landbrugsland, som ikke tiltrækker turister.
Jeg mistænker de nye naturplanlæggere for at tage udgangspunkt i de oplevelser de givetvis selv har haft på rejser til udlandet for at opleve naturen eller på studieture. Men der er en væsentlig forskel, nemlig at selv i vores nærmeste nabolande er naturområder måske 1000 gange større end selv de største områder i Jylland. Selv Nationalpark Thy er vel ikke større end et hjørne af Dartmoor i Sydengland eller en stump af vore nordiske naboers store områder. Derfor er presset på rigtig natur større her i landet og sætter derfor tydelige spor.
Et eksempel fra østkysten af Norfolk i England med et lille naturområde, som tiltrækker naturturister. Ved godset Holkham som er på god 10.000 hektar, kommer der årligt 800.000 mennesker i 500.000 biler på godsets
kystlinje.
I dette private område kalkulerer man så også med at disse mennesker medbringer 300.000 hunde på turen til stranden. Og disse hunde efterlader jo en del – skal vi sige naturligt affald. Det er lykkedes at få gæsterne til at bruge hundeposer til hundelortene i stor stil.
Men det betyder, at godset har ansat folk til at skaffe sig af med et ton (1000 kilo) hundeposer med indhold om ugen i højsæsonen. Det er en del af den ny naturturisme, som jeg ikke tror fylder meget i uddannelsen eller hos de offentlige instanser som arbejder med vækst.
Tanken om de 100 millioner besøgende i de offentlige danske arealer er jo skræmmende, når vi kan regne med at de måske har 50 millioner hunde med i skoven.
Det er et kæmpe pres, der bliver lagt på naturen med de mange mennesker (og hunde). Vi kan estimere hundenes efterladenskaber i statsejede naturarealer til adskillige millioner tons hundelort. Vel at mærke i plastposer, som for 90 procents vedkommende nok kan bortskaffes, men de efterlader en skræmmende stor rest af mikroplast.
Om de 12.000 nye ansatte i statens natur kan overkomme at indsamle og bortskaffe hundelortene tvivler jeg på og denne del af den store succes er ikke med i jubelhistorien.
Men det er dog mest de mange mennesker i naturen som er problemet. Der er ikke en kalkulering af de besøgende i kommunale og private områder, men der taler vi også om millioner. Jeg har ikke kunnet finde en eneste overvejelse omkring etik eller bæredygtighed i omtalerne af succeshistorien med de mange mennesker i naturen.
Ingen taler om de påvirkninger de mange mennesker (og hunde) har på naturen og dyrelivet. I de offentlige arealer må alle færdes døgnet rundt, hvilket betyder, at der cykles og løbes overalt med lys i nattetimerne så alle dyr skræmmes og flygter med det resultat at roen og fordøjelsen påvirkes og på sigt vil f.eks. rådyr og nataktive fugle blive stressede og forsvinde.
Jeg har ikke mødt et kommunalt naturmenneske eller en professionel naturvejleder udtrykke overvejelser omkring disse forhold. Deres indsats er udelukkende rettet mod aktiviteter og antal besøgende/brugere.
Alle har en mening om naturen i dag og beretter om deres oplevelser ude i naturen. Det er dejligt at flere har fået øje for naturen. Det kan være vandrere, som skriver og fortæller om deres oplevelser i naturen på Hærvejen. (Hærvejen er udset til at blive det danske svar på Caminoen og i disse år pumpes der millioner af kroner i Hærvejen.) I øvrigt lige den type brugere, som sætter mindst aftryk i naturen og forstyrrer mindst. Det kan også være nogle af de 130.000 organiserede mountainbike cyklister, som fortæller om deres ture igennem hede og krat i store flokke, som til gengæld sætter spor og aftryk, hvor de kommer frem.
Der er mere moderne typer, som opsøger det vilde liv i en weekend eller to, og medbringer så lidt som muligt og er i stand til at overleve på bær og en rugbrødsmad. Mange af disse – som ofte er unge – efterlever de gamle dyder fra fortidens naturbrugere: Efterlad ikke andet end dit fodspor. Smukt og uskadeligt for naturen.
Den helt store gruppe er familierne, som har fået smag på naturen. Hvor skovturen tidligere var et stop ved bænken på p-pladsen, er denne gruppe i dag blevet mere aktiv og opsøgende uden for p-pladsen.
De er ofte brugere af de shelters som popper op i naturen. Naturstyrelsen har travlt med at få så mange shelters bygget, som muligt. Indimellem kan ideen med et shelter i naturen være svær at se, når de placeres tæt ved ishuse, p-pladser og i øvrigt inden for bygrænserne.
Nok et udtryk for den gode mening, men ikke gennemtænkt eller i pagt med naturen.
Skriv et svar