Mere end 5000 klikkede ind på min artikel om burlaks – her er en slags vejledning, hvis du alligevel gerne vil have laks bordet

En følge af de sidste dages debat om burlaks og havdambrugene er meget naturligt, at mange spørger: Jamen, kan jeg slet ikke spise laks mere?

Jeg har set en ekspert på Dansk Akvakulturs hjemmeside sige, at det afhænger af den enkeltes smagsløg (!). Denne ekspert figurerer ikke blandt mine kilder…

Her forsøger jeg først at give fakta om laks fra havdambrug og hvor vi rent faktisk er i dag.

Jeg vil anbefale en artikel fra Danmarks Sportsfiskerforbuds medlemsblad “Sportsfiskeren”. Sportsfiskerne har igennem mange år været i front for kampen for bedre vandmiljø i Danmark både ude i havet, i fjordene og i vandløbene. Artiklen er fra 2019, men holder stadig:

Vi skal lige have en international vinkel på problemerne med havdambrugene og deres såkaldte laks fra Time Magazine  

Den grønne trepart har glemt havdambrugene

Jeg har også forsøgt om vi kan finde frem til hvad den højtbesunge grønne trepartsaftale skriver om havdambrugene, som jo har spillet og spiller en væsentlig rolle i forureningen af det ministeren kalder “vore vandområder”

Miljøstyrelsen forklarer om forskellen mellem landbaseret dambrug og havdambrug. En meget væsentlig forskel er at de landbaserede anlæg hører under kommunerne både hvad angår tilladelse, godkendelse og tilsyn.

Det er sket efter Amternes nedlæggelse for år tilbage, hvor miljø på landjorden skal kontrolleres af kommunerne. Det vil være de fleste bekendt, at denne overflytning fra en overordnet myndighed til lokale myndigheder ikke har gjort noget godt for miljøet. Det er således også kommunerne som igennem disse mange år har været forpligtet til at kontrollere og gribe ind over landbrugets miljøforhold/forureninger. På det felt ved vi, at det er gået galt bl.a. på grund af hvad man godt kan kalde utilstrækkeligt tilsyn uden konsekvenser, men der er endnu ikke klarhed over om tilsynet med de landbaserede dambrug har været lige så ringe.

Læs her Miljøstyrelsens overordnede beskrivelse af de landbaserede dambrug:

MST om landbaserede dambrug

Styrelsen fremlægger forklaringer. Her styrelsens ord om landbaserede dambrug:

MST forklaring

Og her om havdambrug

om havbrug

Det er bemærkelsesværdigt at Styrelsen i denne forklaring er ret præcis i beskrivelsen af hvilke farer der er ved havdambrugene. Med den forklaring kan det undre, at der er og bliver givet så mange tilladelser til havdambrug. At den styrelse, som er ansvarlig ikke har fulgt sine egne betænkeligheder og blot har ladet havmiljøet i stikken.

(Tekst fra Miljøstyrelsens hjemmeside): Produktion af fisk i havbrug påvirker miljøet ved udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof, som først og fremmest stammer fra foderspild og ekskrementer. Dertil kommer udledning af antibegroningsmidler fra netburene (kobber) og medicinrester. Den udledte mængde af næringsstoffer indgår i den totale pulje af udledt kvælstof og fosfor til det marine miljø, som bl.a. bidrager til algeopblomstringer, der kan påvirke vandmiljøet negativt. Ekskrementer og foderspild kan bundfældes under netburene, hvilket kan påvirke bundens plante- og dyreliv under havbruget.

I min første artikel nævnte jeg, at der er kæmpet imod de opdrættede laks og for bevarelse af vildlaksen i mange år. Den helt store frontfigur i at vi i dag for alvor har fået øjnene op for havbrugenes ødelæggelser er den islandske forretningsmand Orri Sigfusson. Han var en passioneret laksefisker og konstaterede år efter år hvordan laksene blev fortrængt af de opdrættede laks. Han stiftede organisationen The North Atlantic Salmon Fund i 1989 og siden har NASF været det centrale omdrejningspunkt i kampen for et rent havmiljø og for at få fjernet så mange havdambrug som muligt. Bl.a. har NASF opkøbt og nedlagt mange havdambrug.

Den danske vildlaks er meget truet

Vildlaks i Danmark er nærmest ikke-eksisterende. Der findes laks i Østersøen, men det er ikke en fisk du kan købe. Bl.a. på grund af truslen mod bestanden, men også fordi de fede laks – som vi ved nu – er meget modtagelige for forurening i havet. Og Østersøen er heller ikke ren.

Der er laks i de større danske åer i Jylland. Men bestanden der er også truet af forurening fra landbruget og det er også vigtigt at fiskeriet efter de vilde laks i åerne er stærkt regulerede. Det sker i dag og lystfiskeriet efter danske laks i ferskvand er bæredygtigt.

Den nordamerikanske vildlaks

Den eneste tilgængelige vilde laks er den nordamerikanske Sock Eye laks, som fanges i havet omkring Alaska og Canada. De amerikanske miljø- og fiskerimyndigheder er meget restriktive og de kontrollerer fiskeriet efter Sock Eye laks med hård hånd. Du kan læse mere om denne laks hos NOOA Fisheries , der er en officiel amerikansk organisation, som skal håndtere fangsten og miljøet i de havområder, hvor de vilde laks findes. De er også kontrolmyndighed så fiskeriet er forsvarligt og bærdygtigt.

Nu er det jo desværre ikke sådan for laksespiserne at denne vildlaks kan fiskes op af en hvilken som helst køledisk. Den har været i udvalgte danske butikker og hos fiskehandlere i flere år og man kan være heldig at finde den i forarbejdet udgave hos nogle af Dansk Supermarkeds butikker.

Det hører også til historien om de amerikanske vildlaks, at godt er de vilde og bæredygtigt fanget, men de har altså en lang rejse med fly inden de kan komme på bordet hos miljøbevidste danskere.

Skal du have fat i landbaserede laks fra danske opdrættere skal du læse teksten på pakningen grundigt. Der findes efterhånden en række danske landbaserede opdrættere, som vil kunne tilfredsstille de fleste kritiske og miljøbevidste laksespisere. Kigger man på deres produkter mangler der desværre for det meste redegørelse for hvilke fodermidler der er brugt.

Så danske laks opdrættet på land er nok det tætteste vi kan komme på bæredygtighed om miljøvenlighed når vi taler om laks. Så ja, for de fleste vil det være i orden at spise landbaserede laks fra Danmark. Vi bør have tillid til de producenter, som viser hensyn til miljø og bæredygtighed. læs f.eks. om Skagen Salmon

Men det er også en kendserning, at er man ikke glad for håndteringen af laksene i opdræt kan de mange tusinde laks som opdrættes i tanke på land jo aldrig sidestilles med det liv en ægte vildlaks har.

Den mytiske fisk

Laks har altid haft en mytisk rolle i fødevarekæden. Fordi de ofte er store og fordi de ikke er tilgængelige for alle. Undtagen en periode i gamle dage, da karlene på gårdene ved Skjern å betingede sig, at de ikke skulle have laks til middag HVER dag. Så almindelig var laksen den gang, at enhver bonde havde net i åen og skovlede laks op. Det gør han ikke mere…

For lystfiskere har laksen altid være den fornemste fangst, om det var med fluestangen eller på en orm. Sådan er det stadig og laksefiskeri er det dyreste i dag uanset hvilket land du fisker i.

At laksen har en livscyklus som er skabt til myter og fantastiske historier gør den også mere både interessant og attraktiv. At starte sit liv som et lillebitte æg måske i et jysk vandløb og en cyklus som indebærer “en rejse” på flere tusinde kilometer før den samme laks vender tilbage til det vandløb, hvor den en gang blev klækket. Forunderligt og noget, som bør afstedkomme ydmyghed og respekt.

Læs om laksens livscyklus